Vi er eksperter i at være en flue på væggen. Det betyder dog ikke, at vi flyver hovedløst rundt uden nogen form for retning.
Nej, en eventvideo skal nemlig planlægges ned til mindste detalje, så vi er sikre på, at vi fanger de vigtigste øjeblikke fra dit event.
Inden dit event løber af stablen, lægger vi derfor i fællesskab en grundig plan for dagen, så vi ved, hvad vi skal være opmærksomme på. Og vi er naturligvis med jer hele dagen, så du ikke skal bekymre dig, om vi får det hele med. For det gør vi.
Det eneste, du skal tænke på, er at afholde dit event, mens vi arbejder i kulisserne og fanger virkeligheden, som den udfolder sig. Den gode eventvideo er nemlig autentisk, og det bliver den kun, hvis den er så tæt på virkeligheden som muligt.